Børnehusenes målgruppe er børn og unge i alderen 0 til og med 17 år, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, eller hvor der er mistanke herom.

Børnehuset skal benyttes, når følgende kriterier er opfyldt:

  • Der er viden eller mistanke om at et barn under 18 år, har været udsat for voldelige og/eller seksuelle overgreb.

  • Kommunen træffer afgørelse om udarbejdelse af en børnefaglige undersøgelse jf. BL § 20, eller eventuelt et tillæg til eksisterende.

  • Politi og/eller sundhedsvæsen er involveret i sagen.

Børnehuset kan benyttes, når følgende kriterier er opfyldt:

  • Et barn har været vidne til vold mod søskende eller forældre, eller er søskende til et barn der er henvist til børnehuset. 
  • Politi og/eller sundhedsvæsen er involveret i sagen jf. kriteriet ovenfor. I sager, hvor politiets involvering alene består af en drøftelse, kan et børnehus benyttes.
  • Kommunen træffer afgørelse om udarbejdelse af en børnefaglige undersøgelse jf. BL § 20, eller eventuelt et tillæg til eksisterende.

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en sag opfylder kriterierne for henvisning til Børnehuset, opfordrer vi til at kontakte et af Børnehusene. Børnehusene kan bistå med afklaring og vejledning i forhold til, om en sag falder inden for målgruppen.

Hvis et barn eller en ung selv udviser enten bekymrende eller krænkende adfærd, findes der et landsdækkende tilbud, Fønix, som er organisatorisk tæt forankret med De Danske Børnehuse. Du kan læse mere om Fønix her.